
Skræddersyet workshop
Workshoppen formes, så den passer præcist til jer.
Om workshoppen
Jeg har afholdt workshops over hele landet for deltagere i alderen 6 til 75 år. Forløbene har både været enkeltstående workshops og strakt sig over op til tre dage, hvor nye deltagere er kommet til hver dag. Varigheden har varieret fra 45 minutter til 5 timer. Deltagerantallet har spændt fra 5 personer, blandt andet på specialskoler, til hold på op mod 80 deltagere ad gangen.
Workshopformaterne har været meget forskellige og er blevet afviklet på alt fra biblioteker, skoler og museer til events, børnefødselsdage og kulturfestivaler.
Som intro starter jeg typisk med et oplæg, der sætter rammerne for workshoppen og giver et indblik i, hvordan man kan problemløse og bygge katapulten. Oplægget tilpasses altid behovet. Det kan være en kort 10-minutters introduktion uden brug af skærm eller smartboard, hvor jeg selv har rekvisitter med for at gøre det mere levende, eller et længere oplæg med fokus på gåpåmod, innovation og vigtigheden af at turde fejle.
Giv mig et kald eller send en forespørgsel, så finder vi sammen en løsning, der passer til jer.
Hvad lærer deltagerne?
Kort oplæg om innovation
Her har jeg taget nogle ting med, som jeg selv har bygget og snakker lidt om, hvordan jeg overkom og fandt løsninger på de udfordringer, der opstod under byggeprocessen. Eleverne får alt imens gode råd og strategier til, hvordan de også kan tænke løsningsorienteret, inden jeg kaster dem ud i katapult-projektet.
Konkret mål = Effektive læring
Når det bliver så konkret, at længere skud betyder en bedre konstruktion, fyldes rummet hurtigt med energi og idéer, der bliver omsat til handling. Deltagerne lærer, at forbedringer ikke kommer af sig selv. De opstår, når man stopper op og spørger: Hvad kan jeg gøre bedre eller anderledes? og tør prøve noget nyt. Det giver dem ikke kun en katapult, der skyder længere, men også en tro på egne evner, som de kan tage med sig videre.


